Vidneudelukkelse gælder kun advokatpartnere
Højesteret afsagde den 14. juli 2021 en kendelse om, at partnere og medejere i advokatselskaber, der ikke er advokater, ikke er omfattet af vidneudelukkelsesreglerne i retsplejelovens § 170, stk. 1 eller stk. 4.
Højesteret lægger vægt på, at retsplejelovens § 170 er en undtagelse til hovedreglen i § 168, hvorefter der er vidnepligt, og at man i forbindelse med ændringen af retsplejeloven i 2007, hvor det blev tilladt for andre end advokater at eje en del af et advokatselskab, ikke foretog ændringer i reglerne om vidneudelukkelse. Endelig påpegede Højesteret, at retsplejelovens § 170, stk. 3, ikke var påberåbt. Efter § 170, stk. 3, har retten mulighed for at bestemme, at en forklaring ikke skal afgives om forhold, hvor vidnet har tavshedspligt, og hvor hemmeligholdelse er af væsentlig betydning.
Danske Advokater opfordrer alle medlemsvirksomheder til at påberåbe og få prøvet rækkevidden af retsplejelovens § 170, stk. 3, hvis de kommer i en lignende situation.
Danske Advokater opfordrer desuden alle berørte medlemsvirksomheder til at sikre, at deres sagsadministrative rutiner er indrettet på en måde, som i videst muligt omfang sikrer klienterne, at den lovbestemte tavshedspligt, som deres rådgiver er underlagt, også er effektiv, når det kommer til spørgsmålet om at afgive vidneforklaring i retssager. Det kan de fx gøre ved altid at lade en advokat være ansvarlig for behandling af en sag, således at kolleger og partnere, der ikke er advokater, kan anses som dennes medhjælper.
Aktuelle nyheder:
Relevant:
Kurser:
Kontakt
Charlotte er juridisk konsulent for Danske Insolvensadvokater, Danske IT-advokater og Bestyrelsesadvokater samt for fagudvalgene ansættelsesret, bestyrelsesarbejde, hvidvask, insolvens, it-ret og strafferet og straffeproces. Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv.
Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv.
Læs mere…33 43 70 09