Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Forstå dit boskifte

Trygt Boskifte.

Forstå dit boskifte

Når en person afgår ved døden, skal den afdødes formue gøres op og fordeles mellem arvinger. Det anvender man i nogle tilfælde en advokat som bobestyrer til. Selvom advokaten tager sig af alt det praktiske, kan det være en forvirrende proces at stå over for – særligt fordi de fleste arvinger ikke har prøvet at gennemgå en skifteproces før.

 

Denne side er til dig, som står over for – eller er i gang med – en sådan skifteproces. Nedenfor giver vi et overblik over advokatens betydning for dig, og hvad du kan forvente dig i processen.

 

Advokater, der bærer mærket Trygt Boskifte

Du finder listen over advokater, der bærer mærket Trygt Boskifte her.

Listen er senest opdateret den 15. april 2024.

 

Din bobestyrer

Bobestyreren i et boskifte tager sig af alt det praktiske arbejde i forbindelse med et boskifte. Du kan trygt overlade papirarbejde og deadlines til bobestyreren, som sørger for, at boet skiftes efter alle de retslige principper, og at du får tildelt din retlige arv.

 

En autoriseret bobestyrer er en erfaren advokat specialiseret i bobehandling og udpeget af skifteretten. Der er 144 autoriserede bobestyrere fordelt på 24 retskredse i Danmark.

Læs om bobestyrerens rolle her

 



"I mit nu 20 år lange hverv som bobestyrer har min vigtigste opgave altid været at sikre tryg og fair behandling af boet - både for arvinger, kreditorer og det offentlige."
Bodil H. Ravn, bobestyrer

 

Trygt Boskifte

Mærkningsordningen Trygt Boskifte er din sikkerhed som arving for, at du får en tryg og god oplevelse i forbindelse med et boskifte. Alle bobestyrere, der bærer mærket, har vedkendt sig at følge krav til bobehandlingen udstedt af Danske Advokater.

Læs om Trygt Boskifte her

 

 

"Trygt Boskifte er en forsikring til arvinger i et offentligt skifte om, at bobehandlingen sker sikkert, gennemsigtigt og fair."

Paul Mollerup, adm. dir., Danske Advokater

Et boskifte er en lang proces

Før du som arving kan få udbetalt arv, og boet kan afsluttes, skal der foretages en række formelle handlinger. Det er en proces, der tager tid, og derfor vil du som arving opleve ventetid undervejs. Få overblik over forløbet og de vigtigste tidsfrister i tidslinjen.

 

Tidslinjen er en forsimplet udgave af et typisk boskifte. Vær dog opmærksom på, at alle sager er forskellige, og der derfor kan være forhold, der gør, at din sag afviger lidt fra tidslinjen.

 

 

 

Tryk på billede for
stor figur

 

Find svar på dit spørgsmål her


Har du spørgsmål til Trygt Boskifte, er du velkommen til at kontakte Linda Pedersen lpe@danskeadvokater.dk.

 

Nyheder

KURSER

Linda Pedersen
Linda Pedersen | Foreningskonsulent | 33 43 70 25 | lpe@danskeadvokater.dk


Kontakt

Linda er foreningskonsulent for Danske Familieadvokater, Danske Arveretsadvokater og Danske Virksomhedsjurister. 

Læs mere…

33 43 70 25