Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Kursusbeskrivelse

Facebook LinkedIn Twitter Gem i din kalender 2025-04-04 09:30:00 2025-04-04 12:30:00 Europe/Copenhagen Digital tinglysning af vedtægter og anden sikkerhed til ejerforeninger (ej tilmeldt) Digital tinglysning af vedtægter og anden sikkerhed til ejerforeninger, Tilmeld på: https://old.danskeadvokater.dk/Default.aspx?ID=22318&ProductId=PROD3291 Danske Advokater, Valencia - Vesterbrogade 32, 1620 København V Udskriv

Digital tinglysning af vedtægter og anden sikkerhed til ejerforeninger

Kom og få styr på de udfordringer, du møder, når du skal tinglyse for en ejerforening.

OBS! Mulighed for online deltagelse.

 


Kursusbeskrivelse

Tinglysningsretten har ændret praksis i forbindelse med tinglysning af vedtægter (fravigelse af normalvedtægten) og de pantstiftende vedtægter. 

For så vidt angår individuelle ejerforeningsvedtægter, er retstilstanden væsentligt ændret med Vestre Landsrets 7. afd.’s kendelse af den 10. maj 2022 i VLB-0437-21, hvilken sag Homann Advokater var involveret i på vegne af Ejerforeningen Smeds Hus. Det fremgår af Landsrettens begrundelse og resultat, at Tinglysningsretten ikke kan afvise en individuel særvedtægt, der indeholder forpligtelser eller begrænsninger, som ikke følger af normalvedtægten. I forhold til ovennævnte kendelse vil underviseren praktisk gennemgå oprettelse af særvedtægter for en ejerforening – såvel en hel særvedtægt som blot dele, der fraviger normalvedtægten. 

Efter kurset vil du være i stand til at forestå tinglysning af pant og servitutter for ejerforeninger. Underviseren vil bl.a. gennemgå:

Ufravigelige paragraffer i normalvedtægten

  • Hvad er en fravigelse til normalvedtægten?
  • Hvornår kræver vedtægten samtykke fra ejerne?
  • Hvor høj en sikkerhed kan tinglyses uden ejernes samtykke?
  • Hvorledes kan samtykke foregå?
  • Hvorfor får jeg min anmeldelse afvist?
  • Få svar på dette og meget mere samt seneste nyt fra Tinglysningsretten i forbindelse med praksisændringen. 

Indhold

  • Information, opdateringer og seneste nyheder, nyt layout samt fif og gode råd
  • Fokus på særvedtægter og fravigelse af normalvedtægt i forhold til tinglysning
  • Ultrakort omkring digitalisering af pant og servitutter.
  • Kort omkring digital tinglysningsfuldmagt for ejerforeninger  – hvordan – og hvad kræves?
  • Tinglyste og afviste dokumenter – typiske årsager til afvisning samt forslag til, hvorledes man kan sikre sig ikke at komme ud i en fristlysning, der udløser ekstra tinglysningsafgift
  • Praktisk gennemgang af følgende dokumenter:
    Tinglysning af nye særvedtægter/fravigelse af normalvedtægten
    Tinglysning af tillæg til vedtægter samt aflysning
    Tinglysning af pantstiftende vedtægter samt forhøjelse
    Kort omkring debitorskifte, underpantsætning og spaltede dokumenter

Det vil være en fordel, hvis kursisterne har prøvet at oprette en anmeldelse i det digitale tinglysningssystem – eller blot været inde i det digitale tinglysningssystem, da kurset fortrinsvist er praktisk orienteret.

Det får du med hjem

  • Evnen til at tinglyse pant og servitutter for ejerforeninger
  • Den nyeste viden og praksis
  • Masser af fif og gode råd til tinglysning


Kurset er godkendt af Danske BOLIGadvokater.

Underviser
Ulla Zurita

Ulla Zurita

Advokat, Partner


Ulla Zurita er advokat og partner hos Homann Advokater. Ulla har undervist i ejendomshandel siden 1999 og i digital tinglysning siden 2009. Ulla rådgiver indenfor fast ejendom, herunder i bolig- og erhvervshandler. Ulla har endvidere meget stor erfaring med bl.a. tinglysning af vedtægter for ejerforeninger, samejeoverenskomster, pantebreve, adkomstdokumenter og diverse servitutter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter. Ulla er en af vore mest benyttede undervisere inden for fast ejendom og tinglysning.

Henvendt til

Praktikerkursus for sekretærer m.fl., der ønsker en praktisk gennemgang af anmelderne inden for sikkerhed til ejerforeninger - og som gerne vil have fif og gode råd til at gennemføre en anmeldelse.

Pris og praktiske oplysninger

Tid og sted

4. apr. 2025 kl. 09:30 - 12:30

 

Pris: kr. 3.250,00

Medlemspris: kr. 2.600,00

Priser er ekskl. moms

 

Danske Advokater, Valencia
Vesterbrogade 32
1620 København V

3 kursuslektioner



Kursus Danske Advokater
Kursus | 33 43 70 00 | kursus@danskeadvokater.dk


Kontakt

Danske Advokater afholder kurser og uddannnelser inden for de fleste privat- og erhvervsretlige emner. Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende et kursus.

Læs mere…

33 43 70 00